Artikel: Krystaller og astrologi – Hvilken krystal passer til mit stjernetegn?
Krystaller og astrologi – Hvilken krystal passer til mit stjernetegn?
Når du vælger krystaller kan du vælge ud fra mange forskellige måder: Du kan vælge ud fra farve, form eller vibration. Du kan også vælge ud fra astrologiske principper, og det vil jeg guide dig i her.
Astrologi er en god måde at skabe en dybere forståelse for dig selv.
Uanset om du kun kender til dit soltegn, det vi i daglig tale kalder for dit stjernetegn, eller om du kender til hele dit horoskop, kan du bruge det til at fremme de fantastiske egenskaber, du indeholder, og samtidig blive bevidst om de udfordrende aspekter af din personlighed og derved justere dem.
For mig er astrologi et vidunderligt redskab til at få dybe forståelser af mig selv – og af andre.
Dit fødselshoroskop består af en masse forskellige stjernetegn som er tilegnet forskellige planeter. Det er en videnskab i sig selv, og jeg kan kun anbefale at dykke ned i det. Du kan finde flere steder på nettet hvor du kan få lavet dit horoskop helt gratis – og ellers kan en astrolog være virkelig god til at hjælpe dig med at tyde det.
For at bruge krystaller er det helt ligegyldigt om du har kendskab til hele dit fødselshoroskop eller kun brudstykker.
Og vigtigst af alt: Du kan sagtens vælge krystaller som ikke umiddelbart korresponderer til dit stjernetegn, for vi består alle af alle forskellige stjernetegn på kryds og tværs. Nogle er bare mere definerede end andre.
Der findes traditionelle krystaller som er tilknyttet stjernetegnene, men jeg kan allerbedst lide at tage udgangspunkt i de energier, stemninger og personligheder de forskellige stjernetegn er kendetegnet ved. På den måde synes jeg, at det giver allerbedst mening.
Generelt bryder jeg mig ikke om begrænsninger, der fx siger: ”Kun én sten går til ét stjernetegn.” Krystaller og mennesker er mere komplicerede end som så, og kompleksiteten kan ikke koges ned til én sten per sjæl. Jeg ser i stedet på de enkelte stjernetegns karakteristika, og jeg anbefaler krystaller ud fra, hvad stjernetegnet for det meste har brug for støtte til.
Krystallerne bringer dig altså tættere på det fantastiske potentiale, der er i stjernetegnet. Du behøver langtfra alle krystaller, som står ved dit stjernetegn. Når du vælger din krystal, så vælg ud fra din intuition – det vil sige, at du skal vælge den krystal, der tiltrækker dig mest.
Jeg har lavet et krystalkit hvori jeg har samlet krystallerne, så det bliver lettere for dig at få fat på præcis dém du har brug for.
Vædder
Født mellem den 21. marts og den 20. april
Vædderen er kendt for
- at have en fantastisk energi – de er boblende og nysgerrige
- at være en stærk leder, der dog også kan have gang i mange projekter uden nødvendigvis at have tålmodighed til at afslutte dem
- at have en vidunderlig optimisme
Gode krystaller:
Ametyst: Skaber ro og tålmodighed til vædderen
Amazonit: Giver vædderen harmoni
Turmalin: Sørger for beskyttelse, inspiration og tolerance
Tyr
Født mellem den 21. april og den 21. maj
Tyren er kendt for
- at være stabil og robust, men ikke så glad for forandringer
- at være enormt passioneret og have en stærk sensualitet
- at være jordbundet og pålidelig
Gode krystaller:
Rosakvarts: Fremmer tyrens kærlighed, optimisme og medfølelse
Grøn Aventurin: Støtter tyrens kreativitet og lykkefølelse
Tigerøje: Skaber viljestyrke, tillid og harmoni
Tvilling
Født mellem den 22. maj og den 21. juni
Tvillingen er kendt for
- at have en fantastisk evne til at kommunikere
- at være en videbegærlig optimist
- at være meget livlig og ofte svæve i de lidt højere luftlag i en bekymringsfri verden
Gode krystaller:
Regnbue Månesten: Udsender feminin energi og stabilitet
Citrin: Støtter tvillingen i succes og overflod
Angelit: Giver en mild energi, der fremmer tillid og forståelse for andre
Find Tvillingerne-krystalkit her!
Krebs
Født mellem den 22. juni og den 22. juli
Krebsen er kendt for
- at have en fantastisk intuition og et rigt indre følelsesliv
- at være meget loyal
- at være lidt af en tryghedsnarkoman
Gode krystaller:
Blå Calcit: Giver krebsen ro, fredfyldthed og en dybere forbindelse til intuitionen
Regnbue Månesten: Skaber en større forbindelse til underbevidstheden
Rhodonit: Støtter krebsen i mere selvkærlighed og medfølelse
Løve
Født mellem den 23. juli og den 23. august
Løven er kendt for
- at have en stor vitalitet og karisma
- at være kreativ, modig og stærk
- at være god til at nå i mål, om end den ofte har brug for et lille skub for at komme i gang
Gode krystaller:
Solsten: Fremmer løvens harmoni og indre lykkefølelse
Pyrit: Booster den indre power og energi
Lapis Lazuli: Støtter løvens visdom og dømmekraft
Jomfru
Født mellem den 24. august og den 23. september
Jomfruen er kendt for
- at være meget detaljeorienteret og grundig
- at være særdeles hjælpsom
- at være meget opmærksom og kan have det svært, når ting ikke er gjort til perfektion
Gode krystaller:
Rosakvarts: Udsender kærlighed, optimisme og medfølelse
Amazonit: Skaber integritet og støtter til bedre kommunikation
Ametrin: Virker beroligende, samtidig fremmer den jomfruens kreativitet
Vægt
Født mellem den 24. september og den 23. oktober
Vægten er kendt for
- at være meget handlekraftig og initiativrig
- at have en stor sans for retfærdighed og fællesskab
- at have tendens til at være styret af bekymringer
Gode krystaller:
Labradorit: Styrker og støtter under transformation
Rosakvarts: Giver kærlighed og optimisme til vægten
Bjergkrystal: Skaber klarhed og ro i sindet
Skorpion
Født mellem den 24. oktober og den 22. november
Skorpionen er kendt for
- at have store kreative evner
- at have en god intuition og et rigt indre liv
- at være eftertænksom
Gode krystaller:
Ametyst: Giver balance og ro til skorpionen
Mookait: Støtter skorpionen under forandring, og styrker dens intuitive sans
Røgkvarts: Skaber jordforbindelse, stabilitet og taknemmelighed
Skytte
Født mellem den 23. november og den 21. december
Skytten er kendt for
- at have en stor frihedsfornemmelse og være meget spontan
- at have en boblende energi
- at være meget optimistisk
Gode krystaller:
Lepidolit: Giver skytten ro, og styrker tålmodigheden
Citrin: Booster skyttens energi og livsglæde
Karneol: Skaber motivation og styrke
Stenbuk
Født mellem den 22. december og den 20. januar
Stenbukken er kendt for
- at have stor beslutsomhed og en god jordforbindelse
- at være loyal og omsorgsfuld
- at have stor styrke og tendens til stædighed
Gode krystaller:
Fluorit: Fremmer stenbukkens styrke og initiativrighed
Granat: Giver energi og motivation
Bjergkrystal: Skaber ro og klarsyn, og støtter stenbukken i dens spiritualitet
Vandbærer / Vandmand
Født mellem den 21. januar og den 19. februar
Vandbæreren er kendt for
- at være meget hjælpsom
- at være innovative og tænke originalt og ud af boksen
- at have tendens til at tænke i værst tænkelige scenarier
Gode krystaller:
Blå Calcit: Hjælper vandbæreren til at opnå en højere bevidsthed og kommunikere klart og tydeligt
Labradorit: Styrker transformationen og spiritualiteten
Rhodochrosit: Fremmer selvkærligheden og tilliden til at alt er som det skal være
Find Vandbærer-krystalkit her!
Fisk
Født mellem den 20. februar og den 20. marts
Fisk er kendt for
- rigt indre følelsesliv
- at have god kontakt til deres intuition
- meget empatiske, og de kan derfor let komme til at påtage sig andres følelser
Gode krystaller:
Ametyst: Skaber ro i det indre følelsesliv og højere selvtillid
Jade: Beskytter fisken fra andres energier og bringer held
Blå Calcit: Hjælper fisken til tydeligt at kommunikere og få en dybere indre ro