Hoppa till innehållet

DRUZY DREAMS SHOP UPDATE 🌸 I AFTEN Kl. 19:30

Varukorg

Din varukorg är tom

Artikel: Årshjul – Lev i forbundethed med naturen ✶

Årshjul – Lev i forbundethed med naturen ✶

Årshjul – Lev i forbundethed med naturen ✶

Mens vores kalender er bygget op på traditionel, gregoriansk vis med start i januar og slutning i december, er der også andre måder at anskue årets gang på:

Vores formødre og -fædre levede cyklisk med naturen, noget vi i høj grad har glemt i dag, men som vi kan have stor gavn af at genindføre. Når du lever mere i trit med årets naturlige cyklus, kan du nedbringe stress og blive mere groundet. Ved at observere og interagere med naturen kan vi skabe en dybere forbindelse og føle os som en del af noget større.

At dyrke denne forbundethed er også knyttet til et liv med mindre angst, mindre forventning og større glæde.

At leve med naturen kan både være at kigge på planeternes bevægelser og månens faser, og at se på de mere jordiske aspekter som årstiderne, urter, krystaller og din egen personlige cyklus.

Disse traditioner ligger stadig dybt forankret i vores kultur i dag. Se blot på ugedagene:

Mandag: Månens dag (Månen) 

Tirsdag: Tyrs dag (Mars)

Onsdag: Odins dag (Merkur)

Torsdag: Thors dag (Jupiter)

Fredag: Frejas (Friggs) dag (Venus)

Lørdag: Vaskedag (Saturn)

Søndag: Solens dag (Solen)

Det hedenske årshjul og krystaller der passer til

Årshjulet danner rammen om de begivenheder der finder sted i hver sæson; begivenheder som vi ofte fejrer, men som måske har fået et kristent navn i tidens løb. Hver af disse begivenheder kan du læse om i de måneder de finder sted, hvor du også finder inspiration til hvordan du kan markere højtiden og dermed komme i dybere kontakt med naturen og dine forfædre – og med dig selv: 

 

Imbolc (2. februar)

Lysfest. Midtvejs mellem vintersolhverv og forårssolhverv. Naturen vågner omkring os. Et godt tidspunkt at forårsrengøre og planlægge haveåret. Brug energien på at manifestere.

Spirit Quartz

Nedbringer frygt og hjælper dig mildt og kærligt gennem livet. Hver eneste lille spids sender vibrationer ud, hvilket gør den enormt virksom. Hjælper dig med at skabe flow og se de smukke ting i livet. 

Amazonit

Håbets sten. Udstråler og repræsenterer kærlighed, og fremmer venlighed. Den beroliger ængstelige tanker og er knyttet til healing af ubehagelige oplevelser. Hjælper dig til at forbinde dig til det feminine, så du lettere kan skabe omsorg for dig selv og andre.

Azurit

Meget spirituel krystal, som guider dig til en større forståelse for den spirituelle verden og for din egen intuition. Den gør dig mere klar i talen, så du kan leve din egen sandhed. Den hjælper dig med at omfavne dit indre barn og heale emotionelle traumer.

 

Forårsjævndøgn (21. marts)

Dag og nat er lige lange, naturens energier er i balance. Alting spirer og er et bevis på livets cyklus. Det er et godt tidspunkt at igangsætte nye projekter og lade den fertile energi styre. Det er en festlig fejring af Moder Jords liv, lys og frugtbarhed.

Læs mere om forårsjævndøgn og få idéer til ritualer her.

Lepidolit

Udsender rolige vibrationer, giver dig tryghed og en følelse af, at alt nok skal gå. Den skaber emotionel stabilitet og indre ro. Den er særligt god i perioder med stor forandring, hvor den styrker dig i at stå stærkt i dig selv.

Celestit

Høj spirituel vibration, og er kendt for at bringe dig i kontakt med den åndelige verden. Den skaber indre balance og klarhed, og hjælper dig til at acceptere, at alt sker af god grund og derfor giver mening.

Girasol

Skaber solskin i dit indre. Girasol er kendt for at give dig en dyb indre indsigt og skabe forståelse for universelle sammenhænge. Den styrker dine kommunikative evner og forbedrer dine relationer.

 

Valborgsaften (30. april)

Tidligere var Valborgsaften en forårsfest; en hyldest til lyset. Denne højtid hylder kærlighed, lidenskab og seksualitet og der blev tændt ild, som blev kaldt for Valborgblus. Majstangen er også en fin måde at markere højtiden. Valborgsaften er oplagt til at skabe kontakt til den åndelige verden.

Karneol

Styrker dit selvværd og hjælper dig til at tale pænt og anerkendende til og om dig selv. Karneol giver dig styrke og mod, og hjælper dig til at træffe beslutninger. Den fremmer dine livgivende seksuelle energier, som bringer lyst og energi til alle aspekter af dit liv.

Onyx

Meget beskyttende krystal, der giver styrke og mod, og som skærmer bæreren fra fare og ondskab. Den vil hjælpe dig med at komme i dybere kontakt med din intuition og din indre kraft. Onyx fremmer din empatiske fornemmelse.

Pyrit

Er en meget kraftig krystal, som skaber styrke, energi, kreativitet og robusthed, samtidig med at den gør dig modig og åben for nye perspektiver. Den skærmer for negative energier og øger optimismen og entusiasmen.

 

Midsommer/Sommersolhverv (21. juni)

Læs mere om midsommer og få idéer til ritualer her.

Årets længste dag, årets korteste nat. Lyset, varmen og naturen smelter sammen, energien er opløftet, aktiv og rig. Gå barfodet på græsset og dyrk bevægelsen gennem lange gåture, dans eller yoga. Tænd lys eller bål, og skriv taknemmelighedslister. Nyd at se hvordan det du har sået, folder sig ud – både fysisk og i overført betydning.

Kyanit

Konstant ren energi, og styrker din kommunikationsevne. Bidrager til, at du får formuleret dig på en ordentlig og respektfuld måde. Den er især god at have med ved sociale sammenhænge. Fjerner vrede og aggression og fremmer følelsen af forståelse og medmenneskelighed.

Larimar

Stenen for klar kommunikation, og er kendt for at facilitere og fremme gode, sunde samtaler fra hjertet. Healer både fysisk, psykisk, spirituelt og emotionelt. Er særligt kendt for at fjerne blokeringer i din øvre krop og virke beroligende ved stress.

Blå Calcit

Opmuntrer dig til at være til stede i nuet. Blå Calcit har en meget blid energi, og den bringer fred og ro. Den styrker dig i at stå ved dig selv og sige din mening. Den er en glædesskaber og løfter energien i et rum.

 

Høstfest (1. august)

Også kaldet Lughnasadh eller Lammas. Vi takker for det overflødighedshorn af afgrøder naturen beriger os med inden vi går den mørke tid i møde. Høstfesten er et fantastisk tidspunkt at forberede sig mentalt og fysisk på den kommende sæson, og gemme frø til foråret igen melder sin ankomst. Det handler om at nyde livet og de gaver der er blevet os givet.

Orange Calcit

Energi- og glædesskaber. Den løfter energien i et rum og den er med til at forbinde os dybere med vores emotionelle intelligens, så vi bedre kan tage vare på os selv og andre. Orange Calcit løfter dig og hjælper dig til at overvinde modstand.

Solsten

Udsender varm energi, som er kendt for at give glæde, lethed og overflod. Den bringer held og lykke til bæreren. Solsten hjælper dig med at forfølge dine drømme, samtidig med at den fremmer din selvkærlighed og optimisme.

Peridot

Peridot skaber medfølelse, næstekærlighed og empati. Den er kendt for at være en stærkt healende krystal. Den har en meget høj vibrationsfrekvens og virker meget potent og intenst. Den giver lykke, glæde og velstand til hele livet: både på materialistisk plan og åndeligt.

 

Efterårsjævndøgn (21. september)

Læs mere om efterårsjævndøgn og få idéer til ritualer her.

Dag og nat er atter i balance. Efterårsjævndøgnet markerer høstens afslutning, og det er tid til at takke for alt det som er blevet os givet. Efterårsjævndøgnet er et godt tidspunkt at sylte, henkoge og brygge, samt at sætte dine intentioner for den kommende periode med udgangspunkt i naturens naturlige cyklus som nu beder os om at drosle ned og trække os tilbage.

Grøn Aventurin

Er kendt for at være ”gamblerens sten”, fordi den øger dit held i spil og manifesterer velstand og succes. Repræsenterer kærlighed og lethed, og stimulerer følelsen af hvad vi ønsker os, så det er lettere for os at manifestere det.

Moldavit

Er en transformationskrystal, som fremmer din udvikling og hjælper dig til at skrælle det fra, du ikke har gavn af. Den vil omgive dig med beskyttende energier og selvhealing, samt give et livgivende flow.

Bjergkrystal

Siges at bringe stjernernes energi ind i sjælen og give dig klarhed og visdom. Bjergkrystal giver overblik og balance. Den er en ”master healer”, og kan heale på alt og træde i stedet for alle andre krystaller.

 

Allehelgensdag (31. oktober)

Bedre kendt som Halloween eller Samhain som i mange kulturer i mange århundrede har været brugt som en mindefestival for de døde. Mørket er over os, og naturen er gået i hi. Allehelgensaften kalder på mystik, ritualer, socialt samvær, hygge og magi – og så er det en vidunderlig aften at ære dem som er rejst videre. Refleksion og fordybelse i form af journaling og en meditationspraksis er perfekt til denne højtid.

Chrysopras

Glædesstenen. Symboliserer glæde, handling, lykke og velstand. Tiltrækker overflod, penge og velstand. Den er en særlig god støtte når du opstarter nye projekter. Kendt for at heale dit indre barn og frigøre emotionelle oplevelser.

Smaragd

En sandhedskrystal, som hjælper dig til at se tingene præcis som de er. Hjælper dig til at åbne for dit hjerte-chakra, så du kan tage imod den kærlighed, du fortjener. Smaragd øger tålmodigheden og bevidstheden.

Rhodonit

Hjælper dit til at få præcis den kærlighed, du har brug for, og til at få balance og ro i dit indre. Den styrker og grounder din emotionelle side og renser følelsesmæssige spændinger. Hjælper dig til at opbygge din selvkærlighed.

 

Yule/Jól (21. december)

Midvinterfest. Lyset vender tilbage og vi fejrer solens energigivende kraft. Brug denne tid på at gøre status over året som er gået, være taknemmelig for det som er, og på at lægge nye mål for det kommende år.

Prehnit

Renhed og kærlighed. Den hjælper dig til at se det bedste i dine medmennesker og få det bedste ud af enhver situation. Den skaber tillid til din indre, medfødte intuition, så du står robust i livet.

Epidot

Hjælper os med at komme tilbage til naturen og minder os om hvilken kraft vi alle er skabt af. Den udsender groundende, beroligende energier og hjælper os med at smide de negative tanker og energier vi omgiver os med.

Charoit

Giver dig en indre følelse af harmoni og at alt er præcis som det skal være. Den virker rensende på både sjæl og sind, og forstærker healende kræfter. Den stimulerer både kreative energier og din indre refleksion.

Bliv inspireret

LÆS MERE

Krystaller til sygdom ✶
Hvordan bruger jeg min krystal?

Krystaller til sygdom ✶

Krystaller virker ved at være en dejlig, tryg støtte når du er syg. Der findes krystaller til at støtte og heale på alle dele af din krop og dit sind, så du kan altid finde en krystal der vil hjælp...

Läs mer
Dyrk taknemmelighed og bliv gladere ✶
Spiritualitet

Dyrk taknemmelighed og bliv gladere ✶

En taknemmelighedspraksis tager udgangspunkt i at se det skønne og smukke i nuet. Det er en påskønnelsespraksis og en metode til at lære, at se og sætte pris på hvad du allerede har, fremfor kun at...

Läs mer