Hoppa till innehållet

DRUZY DREAMS SHOP UPDATE 🌸 I AFTEN Kl. 19:30

Varukorg

Din varukorg är tom

Artikel: Krystaller til sygdom ✶

Krystaller til sygdom ✶

Krystaller til sygdom ✶

Krystaller virker ved at være en dejlig, tryg støtte når du er syg. Der findes krystaller til at støtte og heale på alle dele af din krop og dit sind, så du kan altid finde en krystal der vil hjælpe dig ud på den anden side, med dens kraftfulde healende vibrationer. 

Krystaller healer ikke på det samme, og alle krystaller har hver deres område i kroppen de korresponderer med. Det kan godt virke utrolig overvældende, særligt når man er syg, at skulle begive sig ud i at finde ud af hvilke krystaller der er god til hvad, hvor og hvornår. Derfor har jeg her samlet en liste af de mest populære og anvendelige krystaller til når du er syg – et lille krystal-hjemmeapotek du kan finde frem, når du har brug for ekstra støtte.

Læs om min egen healinghistorie med krystaller i Krystalbogen fra Soulful – bagerst i bogen finder du ligeledes et opslagsværk, hvor du kan slå op under ubalancer og finde de krystaller der passer bedst til. 

Vær opmærksom på at krystaller ikke kan træde i stedet for medicinsk behandling, og kontakt altid egen læge såfremt du oplever symptomer på sygdom eller forværring.

Krystaller er blevet brugt mod sygdom, både som forebyggelse og som medicinsk behandling gennem mange år hos mange forskellige traditionelle civilisationer. I det gamle Egypten brugte man blandt andet mineralet Galena under øjet og Malakit over øjet for at beskytte mod øjensygdomme. Hæmatit er blevet brugt til heling af sår, og knuste mineraler og krystaller er blevet brugt i eliksirer ved Sumerfolket. 

Healende krystaller til sygdom 

Bjergkrystal

Bjergkrystal er anset for at være en ”Master Healer”, det vil sige en krystal, som kan heale på alt og alle sygdomme, og som kan træde i stedet for alle andre krystaller. Den kan aktiveres til at blive anvendt til healing for præcis det område, du har brug for healing på, og den hjælper dig til at åbne op for ny energi og visdom fra andre omkring dig. 

Chrom Diopsid

Chrom Diopsid er en fænomenal sten til healing. Den er særligt kendt for at støtte helbredelse og opheling fra mere alvorlige sygdomme, fordi den har så høj vibrationsfrekvens. Chrom Diopsid er rigtig god at bruge i perioder efter sygdom, hvor du skal komme til hægterne igen.

Diopsid siges at støtte den cellulære hukommelse, hvorfor den er en fantastisk støtte når du skal heale fra traumatiserende oplevelser som fx alvorlige sygdomme. Den siges at være særdeles anvendelig til at heale fra inflammation, muskulære problemer, stress, nyre-og hjertesygdomme, samtidig med at hjælpe din krop til at komme i større balance.

SE VORES HEALING KRYSTAL KIT HER!

Hæmatit

Hæmatit er en vigtig healing sten som er meget kraftfuld og meget potent. Der er en særlig udbredt opfattelse af, at Hæmatit er en vigtig healingsten i forbindelse med sygdomme og ubalancer, der er relateret til kroppens jernindhold og de røde blodceller.

Hæmatitkvarts

Hæmatitkvarts er den perfekte blanding af Bjergkrystal og Hæmatit,

Du får her to sten i én: en skøn Hæmatit (blodsten), og den rolige Bjergkrystal. Arbejder du med krystaller er begge uundværlige energiredskaber. Hæmatit giver dig en vidunderlig støtte i alt hvad du foretager dig, både mentalt, fysisk, spirituelt og emotionelt. Den hjælper dig til at forblive groundet og støtter dig i at skabe balance i både krop, sind og sjæl.

Flourit

Flourit er særligt kendt for at være en stor støtte under virus, forkølelse og influenza. Den absorberer og neutraliserer negative vibrationer, og hjælper dig til at være mere modtagelig for andre stens vibrationer og energier.

Ametyst

Brug Ametyst som støtte under hovedpine eller migræne hvor den er særligt kendt for at være meget virksom. Ametyst er en beskyttende, balancerende og kraftfuld krystal med en høj vibrationsfrekvens.

Karneol

Karneol er særligt god hvis du ønsker støtte til underlivet, og så hjælper den dig med at forløse ubehagelige oplevelser, der kan have sat sig som spændinger i din fysiske krop. Det kan være, at du har været stresset, ængstelig eller presset i perioden, som har sat sig i din krop. Her er Karneol en virkelig god healende sten.

Tigerøje

Har du brug for støtte ved maveproblematikker eller til at balancere dit hormonsystem er Tigerøje en god krystal. Den er en enormt kraftfuld krystal med en intens og aktiv energi. Tigerøje virker beskyttende og kan anvendes til at holde negative og destruktive energier væk.

Rav

Rav er traditionelt en krystal som er blevet brugt meget healing på smerter, og bruges fortsat i dag af mange til at mildne smerter ved tandfrembrud. Rav beskytter dig mod negativitet og hjælper dig med at heale din aura, hvis du føler at din energi er flad, lad og ikke dit sande jeg.

 

  

Disclaimer: Krystaller og energiredskaber kan ikke træde i stedet for medicinsk behandling. Oplysninger om krystaller, der gives i denne artikel, er desuden ikke til selvdiagnosticering ej heller behandling. De healende egenskaber oplyses udelukkende som vejledning, og er for størstedelens vedkommende baseret på anekdotisk evidens eller traditionel behandling. I denne artikel anses lidelse og sygdom som ubalancer, enten spirituelle, miljømæssige, psykiske, karmiske, følelsesmæssige eller mentale. Forfatteren og Soulful kan ikke stilles til ansvar for virkningen. Husk altid at spørge egen læge til råds, hvis du oplever symptomer på sygdom.

Bliv inspireret

LÆS MERE

Krystaller mod Angst ~ En Guide ✶
Angst

Kristaller mot ångest ~ en guide

Guiden här är skriven av själfull fantastiska fast författare, Cecilie Michélsen, som har stor erfarenhet med kristaller läkande egenskaper. Hon har särskilt erfarenhet av att använda kristallerna ...

Läs mer
Årshjul – Lev i forbundethed med naturen ✶
Årshjul

Årshjul – Lev i forbundethed med naturen ✶

Mens vores kalender er bygget op på traditionel, gregoriansk vis med start i januar og slutning i december, er der også andre måder at anskue årets gang på: Vores formødre og -fædre levede cyklisk ...

Läs mer