Hoppa till innehållet

DRUZY DREAMS SHOP UPDATE 🌸 I AFTEN Kl. 19:30

Varukorg

Din varukorg är tom

Artikel: Bedste krystaller til graviditet

Bedste krystaller til graviditet

Bedste krystaller til graviditet

At bære et nyt liv inde i sig er en dybt transformerende og spirituel oplevelse. En periode fyldt med håb, glæde og forventning – og for mange også fyldt med spænding, nervøsitet, ængstelighed og måske endda frygt for hvad der kan ske, den forestående fødsel og de store ændringer der unægtelig vil ske i livet.

Krystaller er gode til at støtte under graviditet på mange forskellige planer, fordi de tilbyder en unik måde at omfavne rejsen ind i moderskabet på.

Deres skønhed og energi kan skabe en forbindelse til det guddommelige og det spirituelle aspekt af graviditeten, samtidig med at de kan tilbyde tryghed og tillid til at alt er præcis som det skal være.

Ved at integrere disse krystaller i din daglige rutine kan du styrke forbindelsen til din egen indre visdom og intuition, og skabe et rum af kærlighed og accept omkring dig og barnet i din mave. 

Når du vælger krystaller til at støtte dig, skal du vælge dem du bliver tiltrukket allermest af. Du kan også bruge dem under fødslen, og i den første tid som nybagt forælder.

De bedste krystaller til graviditet

Regnbue Månesten

Regnbue Månesten er den bedste til graviditet, fødsel og spædbarn. Under graviditet giver Regnbue Månesten nærende, moderlige energier, der er knyttet til den feminine energi. Den virker som et langt, trygt og varmt kram, så du bliver rolig og fyldt op af en følelse af at alt nok skal gå.

Rød Calcit

Rød Calcit er god til graviditet, hvor den virker groundende, beskyttende og hjælper dig med at opretholde god energi og vitalitet. Den hjælper dig med at sætte grænser og til at kommunikere fra hjertet. Desuden er Rød Calcit virkelig god til at støtte fysisk under fødslen.

Karneol

Karneol er kendt for at være en af de bedste krystaller til at støtte fysisk under din graviditet, fordi den arbejder med Harachakraet, som støtter livmoderen. Hav den gerne liggende på maven når du hviler dig. Desuden giver Karneol dig styrke og mod, og healer på tidligere ubehagelige oplevelser, som kan have manifesteret sig i kroppen.

Rosakvarts

Under graviditet er det super vigtigt at tanke sig selv op med en masse blide, kærlige energier, som man kan give videre til det lille nye liv, man er ved at skabe. Her er Rosakvarts det perfekte valg; kærlighedsstenen som bringer ro, tillid, kærlighed og gode energier. Bær den gerne med dig gennem dagen, og sov også gerne med den i løbet af natten. 

Rhodochrosit

Rhodochrosit renser og åbner hjertet, og giver positivitet, lethed og optimisme – alle ting som kan være til stor gavn under graviditet, så du lettere kan nyde månederne. Den styrker din selvværdsfølelse, og hjælper dig til at tro på, at det bedste kommer til at ske for dig, og have tillid til det. Den minder os om altid at handle i kærlighed, og hvor vigtigt det er altid at følge vores intuitive fornemmelse. Desuden virker den beroligende hvis du lider af hovedpine.

Solsten

Solsten hjælper dig under graviditeten, ved at vende negative energier til positive, og til at holde fokus på det der giver dig glæde fremfor det der er svært. Når utålmodigheden er størst vil den hjælpe dig med at nyde nuet, og så er den kendt for at have utrolig kraftfulde healende evner, som styrker kroppen til at finde ind til dens egen helbredende evne.

Selenit

Selenit bringer lys, fred og ro, og den hjælper dig med at filtere det fra som ikke længere gaven dig, men udelukkende lukke positive og løftende energier ind. Den lukker lyset ind i dit sind og din krop, og renser for uønskede energier. Selenit er også rigtig god til børneværelset, hvor den vil bringe positive, rene energier ind.

Krystaller til at støtte ved de mest almindelige graviditetsgener

Vær venligst opmærksom på, at krystaller aldrig kan træde i stedet for medicinsk behandling. Kontakt altid din læge ved smerter, sygdom eller forværring af symptomer. Denne guide er udelukkende til støtte og healing.

Angst

Blonde Agat, Blå Calcit, Sort Turmalin, Sodalit, Amazonit, Ametyst.
Læs mere om krystaller til angst her

Bækkenproblematikker

Jade, Ametyst, Rosakvarts, Unakit

Forstoppelse

Granat, Månesten, Rød Jaspis

Halsbrand

Akvamarin, Blonde Agat, Blå Calcit, Celestit

Humørsvingninger

Citrin, Karneol, Lapis Lazuli, Rosakvarts

Morgenkvalme, madlede og opkast

Lapis Lazuli, Malakit (poleret, ikke rå), Rosakvarts, Unakit, Gul Jaspis

Plukkeveer

Cobalto Calcit, Malakit (poleret, ikke rå), Regnbue Månesten, Rosakvarts

Svimmelhed

Grøn Aventyrin, Hæmatit, Lapis Lazuli, Rosakvarts, Sort Obsidian 

Træthed

Ametrin, Citrin, Gul Aventurin, Karneol

Væskeophobning

Aragonit, Sodalit, Sort Obsidian, Snefnug Obsidian, Sort Turmalin

Ømme bryster

Akvamarin, Blodsten, Grøn Aventurin, Grøn Fluorit, Rhodochrosit, Rosakvarts

.. Og til dem, der gennemgår en svær tid, hvad end det er et valg du selv har truffet, eller som er blevet truffet for dig, så er her en liste af krystaller som kan støtte når du gennemgår en abort.

Abort

Ametyst, Akvamarin, Blodsten, Granat, Karneol, Lepidolit, Regnbue Månesten, Rosakvarts, Unakit

Bær dem gerne på dig så tæt på livmoderen som muligt. Hvil dig gerne med dem liggende på maven. Husk at rens dem, gerne dagligt, så de hele tiden er friske i energien til at støtte og heale dig.

Bliv inspireret

LÆS MERE

Hvilke krystaller kan tåle vand?
Hvordan bruger jeg min krystal?

Hvilke krystaller kan tåle vand?

Når du renser dine krystaller, skal du altid være opmærksom på om dine krystaller tåler vand. Det er langt fra alle krystaller som tåler vand, og det kan være svært at finde rundt i. Tommelfingerr...

Läs mer
Bedste krystaller til fertilitetsbehandling
Krystal Guides

Bedste krystaller til fertilitetsbehandling

.. eller til når du gerne vil være gravid!  At forfølge drømmen om at blive forælder kan være en rejse fyldt med både glæde, spænding og udfordringer. Fra beslutningen, til ventetiden, til nederlag...

Läs mer