Hoppa till innehållet

DRUZY DREAMS SHOP UPDATE 🌸 I AFTEN Kl. 19:30

Varukorg

Din varukorg är tom

Artikel: Alt Om Colombianit – Betydning, Egenskaber og Energi

Alt Om Colombianit – Betydning, Egenskaber og Energi

Alt Om Colombianit – Betydning, Egenskaber og Energi

Introduktion til Colombianit

Se vores udvalg af ægte Colombianit her!

Colombianit, også kaldet Piedra Rayo (lyn-stenen), er en enormt værdifuld og kraftfuld pseudotektit, som er dannet efter ældgammel vulkansk aktivitet. Af udseende ligner den altså tektikker som fx Moldavit og Libysk Ørkenglas, men dens oprindelse mere kan sammenlignes med Obsidian, vulkansk glas.

Colombianit har et meget karakteristisk udseende som gør at den adskiller sig fra Obisidian, og så er den helt enormt kraftfuld i dens vibration som gør den helt sin egen.

 

Colombianits oprindelse og historiske betydning

Colombianit er sjælden, og findes kun i et begrænset område i Colombia og Peru i Sydamerika, hvor det primært er det oprindelige folk, som indsamler disse pseudotektikker, som ligger spredt ud på jordens overflade.

Colombianit menes at være over 30 millioner år gammel, hvilket er helt unikt for nogen type af vulkansk glas. Kun et par hundrede kilo er fundet i tidens løb af Colombianit, og er eftertragtet af samlere verden over. 

Den er også kendt fra tidligere civilisationer, særligt Muisca-stammen, som er en gammel civilisation som dateres tilbage til før den spanske erobring som begyndte i slutningen af det 15. århundrede og strakte sig ind i det 16. århundrede. Denne oprindelige stamme var særligt berømte for deres kundskaber med mineraler og krystaller: de var nemlig dygtige håndværkere, hvor særligt deres udskæringer af ædelmetaller og mineraler er bemærkelsesværdige.

Colombianit er en hellig sten ifølge Muisca-folket, hvor de bliver anvendt af shamaner til at skabe kontakt til den åndelige verden. 

Colombianits betydning og energi

Colombianits betydning og energi kredser meget om dens evne til at skabe kontakt til den åndelige verden, og dens høje spirituelle vibrationer, som gør den fantastisk at bruge til at modtage budskaber fra Universet og fra dine guider, engle og spirits.

Colombianit er særligt god hvis du har følt dig frakoblet din spirituelle essens, og ønsker at gentænde denne ild. Den formår at åbne op for stagnerede eller skjulte energier i os, og hjælper os til transformation mod det højere selv og den autentiske vej.

Colombianit er en af de allermest spirituelle krystaller, med en enormt høj vibrationsfrekvens, som vil åbne op for dybe indsigter, stor klarhed og til at hjælpe dig med at tage imod de budskaber Universet og dine spirituelle guides har til dig.

Den hjælper dig til at reflektere, hvilket bliver forstærket af dens dybe forbindelse til vores aura, som gør at energierne og budskaberne bliver implementeret i hele din krop og dit energetiske væsen.

Colombianit er også utrolig virksom under meditationer.

Prøv engang vores gratis lydrejse lige her! 

 

Colombianits healende egenskab

Vi har alle perioder i vores liv hvor alt er kastet op i luften og man forsøger bare at gribe boldene igen så godt man kan. Perioder, hvor fremtiden er uvis, hvor man står overfor en skillevej eller perioder skæbnen vil noget andet end man selv havde forventet.

Søger du en krystal til at støtte dig på vej mod en ny livsvej? Til transformation? Måske du er på vej til nyt arbejde, en ny uddannelse, gennemgår en skilsmisse eller et brud på en eller anden måde? Så vil Colombianit være det perfekte valg.

Emotionel

Colombianit hjælper med at skabe stabilitet og robusthed, samtidig med at den booster din selvtillid, intuition og tillid til det store hele. Når du mærker en tillid til at alt nok skal gå, vi du også lettere kunne begive dig ud i livet med en grundlæggende følelse af tryghed. 

Under perioder med utilfredshed eller ustabilitet er det også en fordel at skabe forbindelse med Colombianit. Brug den gerne direkte ved dit tredje øje under kontemplative, reflekterende og meditative praksisser, for at tillade en mere dybdegående oplevelse, og for at lade dig selv hvile i din tillid til dig selv, din intuition og de åndelige væsener, der guider os på vores jordiske rejse.

Colombianit er en generator for mere glæde i livet, for en følelse af at være præcis der hvor du skal være og være tryg i det.

Colombianit stimulerer både dit Rodchakra, dit Pandechakra og dit Kronechakra, hvilket vil sige, at du ved at bruge Colombianit vil opnå balance i din tro på at alt er som det skal være, din indre sikkerhed, din spirituralitet og at du føler dig beskyttet i din sjæl og din aura.

Fysisk

Colombianit er kendt for at heale på fysisk plan på smerter og generelt fremme sundhed og velvære. Dens energi siges særligt at være effektiv healende på spændinger, muskelsmerter og ledsmerter. Placer den direkte på området hvor du har ondt for at fremme healingen.

Derudover anses Colombianit for at have en positiv indflydelse på kredsløbssystemet og være en særlig god støtte til blodstryksproblematikker.

Colombianit er kendt for at bidrag til at forbedre generel sundhed og vitalitet, og en dybere healing på et energetisk niveau, som har meget positive virkninger på det fysiske velbefindende.

Den støtter kroppens naturlige proces.

Colombianit er en virkelig værdifuld ressource for dig, der søger healing, balance og velvære.

Metafysisk

På det metafysiske plan betragtes Colombianit som en kraftfuld healer, der arbejder med kroppens energifelter for at fremme balance, helbredelse og velvære.

Colombianit har en beroligende og beskyttende energi, der er også til at absorbere og fjerne negativ energi, og fremme indre ro og tillid.

Colombianit er også vidunderlig til at forbedre den mentale klarhed og til at fremme åndelig vækst og forbindelse. Det gør den ved at åbne for dine energetiske centre gennem hele kroppen, og skabe balance.

Dens høje spirituelle vibration gør det muligt at arbejde på højere bevidsthedsplaner, og arbejdet med Colombianit giver mulighed for transformative oplevelser som øger din intuitive fornemmelse og sandhedsfornemmelse.

Gode kombinationer

Krystaller forstærker hinanden, og når man bruger dem samtidig, skaber man en effekt, hvor deres individuelle egenskaber arbejder sammen for at skabe en kraftfuld oplevelse.

Der er ingen forkerte krystalkombinationer – men disse er mine personlige favoritter til Colombianit.

Rosakvarts: Rosakvarts (også kendt som Rosenkvarts) er kendt for sin kærlige og hjerteåbnende energi. Når den kombineres med Colombianit vil der blive skabt en blid, kærlig og tillidsfuld energi, der særligt hjælper godt mod knuste hjerter, healer på sorg og fremmer selvkærlighed.

Rosakvarts og Colombianit vil hjælpe med at forbinde dig til den universelle kærlighed der strømmer gennem dig. De fremmer gode relationer og en håbefuld forbindelse til omverdenen.

Lapis Lazuli: Lapis Lazuli i kombination med Colombianit vil hjælpe dig til at skabe en dyb og ekspanderende meditationspraksis, der åbner op for dybde og klarhed i både dit sind og din sjæl. Sammen hjælper de dig til at styrke din spirituelle forbindelse, og åbne op for nye indsigter, forståelse og klarhed. 

Ametyst: Ametyst er kendt for sin beroligende energi, og når den kombineres med Colombianit, forstærker de den åndelige dybde, og din intuitive fornemmelse. De hjælper dig til at skabe en meningsfuld åndelighed, så du finder mere tryghed og tillid til verden og livet. Sammen kan disse hjælpe dig med at åbne op for og balancere dine energicentre i hele kroppen.

Rens og opladning

Colombianit tåler alle typer rens, da den har en hårdhed på 5,5 til 6. Læs meget mere om hvordan du renser dine krystaller her!

Chakra

Rod, Det Tredje Øje, Krone

Egenskaber

Absorberer negativ energi, beroliger, beskytter, fremmer indre ro og tillid. Høj spirituel vibration, øger intuitionen, forbedre forbindelsen til højere bevidsthedsplaner. Healing, balance og spirituel udvikling.

Stjernetegn

Alle, men særligt Skytten vil drage stor nytte af Colombianit

Bliv inspireret

LÆS MERE

Sådan bruger du affirmationer, positive bekræftelser og sætter intentioner ✶
Spiritualitet

Sådan bruger du affirmationer, positive bekræftelser og sætter intentioner ✶

En affirmation er i virkeligheden alt hvad du siger eller tænker. Tanken bag er, at du tiltrækker alt hvad du gør, siger, føler og tænker. Law of Attraction. Tiltrækningens kraft. Meget af det vi h...

Läs mer
Hvilke krystaller kan tåle vand?
Hvordan bruger jeg min krystal?

Hvilke krystaller kan tåle vand?

Når du renser dine krystaller, skal du altid være opmærksom på om dine krystaller tåler vand. Det er langt fra alle krystaller som tåler vand, og det kan være svært at finde rundt i. Tommelfingerr...

Läs mer